Borgmesterkabalen gik op

Personer og lokale temaer har afgjort de lokale valg, som ikke kan bruges til at konkludere noget om de landspolitiske strømninger, siger kommunalforsker.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Borgmesterkæderne er nu uddelt i samtlige landets 98 kommuner.

Status på de næste fire års borgmesterkort er, at Socialdemokraterne får 52 af de eftertragtede poster. Venstre får 28 borgmestre, de Konservative 14, SF ender med en enkelt borgmester, mens lokallisterne står med tre borgmestre.

Den røde fremgang ved kommunalvalget kan dog ikke bruges til at konkludere, at oppositionen også får fremgang ved næste folketingsvalg, siger kommunalforsker Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet

- Der har været tale om 98 forskellige kommunale valg, hvor det har været lokale dagsordener og lokale kandidater, der efter min bedste vurdering har afgjort valgene. Derfor bør man nok fokusere lidt mindre på det landspolitiske, siger Ulrik Kjær.

Ganske vist har der været en landspolitisk vind af Villy-effekten, så SF er gået generelt frem, siger Ulrik Kjær, men sådan noget kan man ikke få øje på blandt de andre partier.

Som eksempler peger kommunalforskeren på, at de Konservative står i stampe i de landspolitiske meningsmålinger, men alligevel fik partiet en stormende fremgang i Høje Tåstrup. Imens fik Dansk Folkeparti et meget ringere samlet resultat, end partiet står til i de landspolitiske meningsmålinger.


Nyhedsoverblik