Borgmester på Youtube

Foto: TV ØST

Næstveds borgmester har længe ønsket sig en omfartsvej uden om Næstved by, så trafikken til Slagelse ikke skal igennem byen. Nu tager han nye og moderne metoder i brug for at råbe politikerne på Christiansborg op.

Borgmesteren har bruger Youtube til at demonstrere trafikproppen på Slagelsevej på vej ind i Næstved by.

- Det har jeg for at gøre trafikudvalg og minister opmærksom på det presserende trafikproblem vi har hver dag med trafikstuvning foran næstved storcenter, fortæller Henning Jensen (Soc.Dem.).

20.000 bilister kæmper hver dag med at komme over for grønt, inden billister fra den modsatte side skal krydse vejen. En demonstration af det, er han sikker på vil vække trafikudvalget.

- Det, at se billedet i virkeligheden ,det er godt og stærkt. Derfor tror jeg, at det gør en forskel, også at vi bruger et andet medie end vi plejer. Vi lejer at skrive breve og få foretræde - nu prøver vi et mere moderne medie, siger Henning Jensen.

Borgmesteren mener, at det er den vej i Danmark, som det bedst kan betale sig at investere i i forhold til antallet af ulykker, afviklingen af trafikken og hensynet til miljøet.

Du kan se videoen ved at trykke på linket her: http://www.youtube.com/watch?v=PvE-oACkh6k

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App