Intentionerne er der, men pengene mangler. Så enkelt kan situationen i Lolland Kommune ridses op, nu hvor der skal findes 315 nye jobs til de medarbejdere, der er varslet fyret fra Vestas' fabrik i Nakskov.
Offentlige investeringer såsom renovering af børnehaver eller skoler ville ellers kunne skabe nye jobs til erstatning for de mistede.
- Vi kan ikke sætte gang i den offentlige sektor, for vi har simpelthen ikke økonomien til det.
Kommunen står klar med hjælp i jobcentrene og vil også samarbejde med fagforeningerne om situationen, og så håber borgmesteren på hjælp fra staten.
Stig Vestergaard understreger desuden, at Nakskov nok skal komme på fode igen.
- Vi har fået et hug tilbage, men så må vi kravle opad igen, og det gør vi, siger han.
På TV2 ØST i aften kan du se historien om Nakskov - byen, der lader til altid at rejse sig igen, når den bliver slået ned.
Se med i nyhedsudsendelsen klokken 19.30.