Det vi har sammen

Borgmester hårdt presset efter camping-salg

Foto: TV ØST

Odsherreds borgmester Finn Madsen møder voldsom kritik. Flere politikere mener, at Finn Madsen har fejlinformeret byrådet i forbindelse med salget af en campingplads.

Den kommunalt ejede Skærby Camping blev sidste år sat til salg for at få nogle penge i kassen. Det skulle lune i en tid, hvor kommunen er sat under administration. Men nu diskuteres det, om den pris Odsherred kommune får for Skærby Camping er den samme, som byrådet fik oplyst af borgmester Finn Madsen inden afstemningen sidste måned.

- Vi føler os totalt fejlinformeret, siger byrådsmedlem Steen Egede Jensen (DF).

Hele striden handler om en forsvunden million. Den nuværende forpagter køber campingpladsen for fem millioner kroner. Samtidig skylder kommunen - ifølge borgmesteren - forpagteren godt en million kroner, som eftergives ved købet. Altså skulle kommunen få omkring seks millioner kroner for campingpladsen. 

Men million-gælden har kommunen allerede betalt, viser papirer som Holbæk Amts Venstreblad har fået fat i. Dermed står borgmesteren altså med en forsvunden million, og halvdelen af byrådet på nakken.

- Jeg har bedt om dokumentation af borgmesteren men har ikke fået svar, siger byrådsmedlem Morten Egeskov (Venstre).

Borgmester Finn Madsen vil ikke kommentere sagen i dag

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App