Borgmester afviser rabat til Danish Crown

Ringsteds borgmester, Niels Ulrich Hermansen afviser, at Danish Crown får rabat, som den Herning Kommune får på puklen for i disse dage.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ringsted Kommune har valgt ikke at undersøge, hvorvidt deres aftale med Danish Crown om spildevand lever op til reglerne.

Borgmester Niels Ulrich Hermansen, Venstre, fortæller, at der i øjeblikket ligger en sag på Klima- og Miljøudvalgets bord, som omhandler aftalen med Danish Crown. Det gør den, fordi den nuværende aftale med slagteriet udløber i 2012. Og med tanke på sagen fra Herning regner han med, at der bliver kigget nærmere på de ting, når udvalget mødes tirsdag efter påske.

- Jeg kan ikke forestille mig andet, end at der vil være bevågenhed på det, når der er de ting fremme fra Herning. Jeg vil drøfte det med udvalgsformanden, og anbefale at kommunens tekniske direktør deltager i mødet, og kan svare på spørgsmål.

Han fortæller i øvrigt, at så vidt han har forstået er der nogle helt specielle miljømæssige tilstande i Herning, som ligger til grund for polemikken. Sådanne tilstande er der ikke i Ringsted. Og han afviser, at Danish Crown får rabat på spildevandsafgifterne.

Giver i særlig rabat til Danish Crown?

- Nej, vi følger det regelsæt, som kommer fra Christiansborg, siger Borgmester Niels Ulrich Hermansen.


Nyhedsoverblik