Det vi har sammen

Borgmester afviser kritik

Foto: TV ØST

Familien, der mishandlede en nu 20-årig pige, har boet i Lolland Kommune og ikke i Guldborgsund, oplyser Guldborgsunds borgmester.

Systematisk misbrug af en retarderet datter har ført til anholdelse af forældrepar fra Brønderslev. Kommunens borgmester skyder med skarpt mod Guldborgsund Kommune, hvor familien ifølge den nordjyske kommune har boet i flere år. Men Guldborgsund Kommunes borgmester John Brædder (G) afviser kategorisk kritikken.

Pigen og hendes familie har ikke boet hos os, lyder det fra borgmester John Brædder ifølge P4 Sjælland.

- Vi har siden anklagen kom frem tidligere i dag haft fire embedsmænd på sagen, og vi har ikke kunnet finde noget på familien, og det viser sig nu, at familien har boet i Lolland Kommune og ikke i Guldborgsund, siger John Brædder.

Han er vred over, at Brønderslevs borgmester i skarpe vendinger kritiserer Guldborgsund Kommune for ikke at have givet oplysninger, da familien flyttede fra kommunen.

- Det mindste, man kunne have gjort, var at have tjekket op med os, hvordan sagen hænger sammen, før man går ud til medierne. Det her er jo næsten landsskadelig virksomhed, siger John Brædder.

- Familien har boet i Lolland Kommune, fortæller Lollands borgmester Stig Vestergaard (SocDem), men også han afviser kritikken fra den nordjyske borgmester.

- Vi var i gang med at undersøge familien, da den for godt et år siden flyttede fra kommunen. Vi underrettede naturturligvis familiens nye kommune, Skanderborg, om situationen. Hvad den har gjort med sagen, inden familien flyttede videre til Brønderslev, ved jeg ikke. Men vi har gjort det, vi skal gøre, siger Stig Vestergaard.

Det er en tragisk sag. Forældrene - en 36-årig mor og en 40-årig far - er nu anholdt og blev fredag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør i Hjørring. De er nu blevet fængslet.

Sammen har de ni børn, der alle er blevet fjernet fra hjemmet. Og børnene er nu indlagt på sygehuset for at få et helbredstjek.

Ifølge sigtelsen har forældrene blandt andet givet den retarderede datter ordre på at skovle sne i sandaler uden for hjemmets landejendom. Hun risikerer dermed forfrysninger og koldbrand i begge fødder.

Desuden fremgår det af sigtelsen, at de andre børn havde fået forældrenes tilladelse til at slå og sparke deres retarderede søster.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App