Det vi har sammen

Borgertopmøde om klimaforandringer

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

1 af 3

500 borgere diskuterede lødag de udfordringer, som klimaforandringerne giver i Kalundborg Kommune.

I efteråret dumpede der en indbydelse til borgertopmøde ned i postkasserne i Kalundborg Kommune. Lørdag troppede 500 engagerede og - ikke mindst - diskussionslystne borgere op for at tale om klimatilpasning og give gode råd til kommunalpolitikerne.

- Klimaforandringerne kan vi ikke lave om på, men vi kan tage nogle forholdsregler, og det er det, vi diskuterer her i dag. Jeg synes, at det er virkelig spændende, siger Jens Arne Hansen fra Kelleklinte, som deltog i mødet.

Borgerne blev stillet over for flere forskellige spørgsmål. Blandt andet skulle de tage stilling til, om vi skal give efter for naturens kræfter eller beskytte os mod oversvømmelser med diger og dræn. De skulle også diskutere, om vi på sigt skal opgive udsatte boliger og landbrugsjord. Sidst men ikke mindst skulle de debattere, hvem der har ansvaret, når klimaforandringer sætter ind.

Efter hvert emne gav deltagerne deres holdning til kende i en afstemning. Politikerne vil så bruge resultaterne, når de skal lave en ny klimatilpasningsplan.

- Det er lidt unikt, at man får lov til at være med fra starten af en politisk debat, siger mødedeltager Thorleif Madsen fra Reersø.

Borgertopmødet i Kalundborg var led i et EU-støttet klimatilpasningsprojekt for hele Østersøområdet: BaltCICA-Climate Change: Impacts, Costs and Adaptation in the Baltic Sea Region.

02:38 Luk video

Du kan finde resultaterne fra borgertopmødet her

Tip os Har du et godt tip?