Alligevel tiltrækker mange af disse huse borgere fra helt andre dele af landet; ofte folk på flugt fra deres sociale problemer eller på jagt efter et bedre liv. Mange af disse ressourcesvage mennesker er lokket dertil af lyssky boligspekulanter, der har opkøbt de faldefærdige boliger billigt og sælger dem videre eller lejer dem ud, erfarer Berlingske Tidende.
De små kommunekasser belastes af den voldsomme stigning i de sociale klienter, husene tiltrækker. Og trygheden i de traditionelle landsbysamfund er gået fløjten, oplyser politiet.
En ny lov fra 1. juli skulle gøre det lettere for borgmestrene i landets udkantskommuner at jævne de tusinder af faldefærdige huse med jorden. Med loven kan kommunerne skræmme spekulanterne fra at købe rønnerne. Det kan ske ved at stille krav til boligens kvalitet. Opfyldes de ikke, kan ingen bo i dem.
Problemet er blot, at der ikke er fulgt penge med loven, og i sidste ende står kommunen derfor med regningen for nedrivningen.
- Det er en god lov. Men jo mere aggressivt, vi bruger den, desto mere stiger udgiften - penge vi ikke har, siger Flemming Eskildsen (V), borgmester i Skive Kommune og tidligere formand for den nu nedlagte kommunesammenslutning »Det Skæve Danmark«.
Ifølge professor Finn Just, ekspert i landområdernes udvikling ved Syddansk Universitet, er det prisværdige initiativer.
- Men opgaven er så stor, at det private initiativ ikke kan hamle op med det. Staten må følge loven op med penge, siger professoren.
Velfærdsminister Karen Jespersen (V) stod bag den nye, såkaldte »rønne-lov«, men har ikke ønsket at kommentere problemet.