Det vi har sammen

Borgerligt Centrum kan overleve

Foto: TV ØST

Mange vælgere i Region Sjælland støtter Simon Emil Ammitzbølls nye parti, Borgerligt Centrum. En meningsmåling viser partiet over spærregrænsen

Knap har Simon Emil Ammitzbøll stiftet Borgerligt Centrum, før hans centrum-højreparti står til at komme i Folketinget. BC forcerer spærregrænsen med 2,2 procent af stemmerne, viser Catinéts meningsmåling for Ritzaus Bureau.

Samtidig tror over fem gange så mange - 11,9 procent - på partiets succes som de, der vil stemme på partiet. Borgerligt Centrum støttes af flest vælgere i hovedstaden og Sjælland og mindst i Midt- og Nordjylland.

Desuden får Simon Emil Ammitzbølls parti størst opbakning blandt 18-39-årige unge, mens støtten svinder med alderen. Der er færrest positive over 60 år, hvor kun 1,1 procent vil stemme på BC. Catinét har interviewet 1069 vælgere i perioden 7. januar til 13. januar.

Simon Emil Ammitzbøll er valgt i Sjællands storkreds for De Radikale, men er siden blevet løsgænger.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App