Det vi har sammen

Ammitzbølls parti er godkendt

Foto: TV ØST

Simon Emil Ammitzbølls parti, Borgerligt Centrum, er endeligt blevet godkendt af Velfærdsministeriet. Nu kan partiet gå på jagt efter underskrifter.

Simon Emil Ammitzbølls parti, Borgerligt Centrum, er blevet godkendt af Velfærdsministeriet efter klager over partiets navn.

Fire mindre partier - blandt andet Borgercentrum - mente alle, at Borgerligt Centrum mindede for meget om de eksisterende navne.

Men Velfærdsministeriet har afvist klagerne, og det glæder Simon Simon Emil Ammitzbøll, der - indtil han blev løsgænger - var valgt for De Radikale i Sjællandskredsen

- Nu kan vi gå i gang med arbejdet med at indsamle underskrifter, så vi kan stille op til det kommende folketingsvalg. Jeg synes, at de seneste par dages skatteforhandlinger viser, hvordan dansk politik igen er ved at fryse fast i en VKO-blok og en rød blok. Derfor er der virkelig brug for et borgerligt midterparti, siger partistifter Simon Emil Ammitzbøll til Ritzau.

Borgerligt Centrum begynder fredag og lørdag at indsamle underskrifter i en række danske byer.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App