Det vi har sammen

Borgere vil kræve erstatning efter vejlukning

Foto: TV ØST

Flere hundrede borgere er blevet direkte påvirket af en vejlukning ved Holme Olstrup. De vil nu have kommunen til at betale erstatning efter lukningen.

- Vi overvejer at kræve erstatning af Næstved Kommune. Lukningen af Kalbyrisvej koster os næsten 10.000 kroner om året i udgifter til ekstra kørsel. Vi er påført store ulemper. Det siger Charlotte Braae til Sjællandske. Hun bor på Skovvej i Holme Olstrup.

Hun er sammen med mange andre beboere øst for Kalbyrisskoven ramt af den vejlukning, som Næstved Kommune gennemførte i 2011. Kalbyrisvejen blev simpelt hen lukket af den østlige omfartsvej. Kun cyklister kan køre over en cykel- og gangbro.

Siden foråret har hun samlet underskrifter fra utilfredse borgere. Og det er kun borgere, der er direkte berørt af vej-lukningen, der har sat navn under klagen til byrådet.

- Jeg kunne sagtens have fået flere underskrifter, men jeg har kun ønsket underskrifter fra borgere, der har ulemper og gener af lukningen. Og det er alle 357 underskrifter, siger Charlotte Braae til Sjællandske.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App