Det vi har sammen

Borgere til møde om Vig Hallen

Foto: TV ØST

Planlægningen af den nye hal i Vig går nu ind i en ny fase, og den skal borgerne involveres i på et borgermøde.

Borgerne skal involveres i planlægningen af den nye hal i Vig. 7. august sidste år brændte hallerne ned, og siden er der blevet indsat en inspirationsgruppe, som har udarbejdet visioner for en ny hal.

På sin hjemmeside skriver Odsherred Kommune, at gruppen er kommet med ønske om, at byggeriet skal være fleksibelt. Der skal blandt andet være et rum til sociale aktiviteter for både børn, unge og voksne, cafémiljø, fælles foyer, mødefaciliteter og foreningszone, og så ønsker gruppen også at tilgodese foreninger, der ikke før var i hallen - for eksempel bokseklub, motionscenter og gymnastik.

Derudover ser inspirationsgruppen gerne, at byggeriet bliver energineutralt, og at handicapfaciliteterne moderniseres.

Borgermøde snarest muligt

Efter at der er blevet valgt totalrådgiver på opgaven træder repræsentanten fra Danmarks Idrætsforbunds ud af byggeudvalget. Til gengæld får borgerne nu mulighed for at få indflydelse på byens nye hal.

- Vi går nu ind i en ny fase, hvor vi vil starte en dialog med borgere og brugere i Vig og derfor inviterer vi til et borgermøde snarest muligt, hvor rådgiveren vil gennemgå sit skitseforslag, siger formand for Byggeudvalget, Steen Egede Jensen.

Borgermødet bliver torsdag den 19. september i Vig forsamlingshus klokken 19, og alle er velkomne.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App