Borgere sure over antennesalg

13.000 borgere i Guldborgsund Kommune skal fra årsskiftet til at betale det dobbelte for at se tv. Det er de godt sure over.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg ved ikke rigtig, hvor vi skal få de der penge fra, fordi så er der nogle andre ting, vi skal skære i. Og jeg ved ikke, hvor det skulle være, siger Tina Petersen fra Nykøbing Falster.

Tina Petersen er en af de mange borgere, som er sure over salget af kommunens tv-antenne. Køberen Yousee tager nemlig dobbelt så meget, som de er vant til for samme antal kanaler. Derudover føler mange af borgerne, at kommunen er gået hen over hovedet på dem. De er nemlig aldrig blevet spurgt, hvad de mener om et salg.

I Teknik og Miljø-udvalget i Guldborgsund kommune holder man dog på, at salget er til borgernes bedste. Det giver dem nemlig valget, om de vil have en lille, mellem eller stor pakke.

- Lige præcis det udbud vi har i dag, ville om et år alligevel blive dyrere. Og jeg har fået masser af henvendelser fra folk, der siger, at det er for dårligt, at de ikke selv kan få lov at vælge. siger formanden for udvalget Henning Kamper.


Nyhedsoverblik