Flere borgere på barrikaderne

Det bliver mere og mere normalt, at lokalsamfund bruger aktivistiske metoder for at få politikernes opmærksomhed

Borgere på banen  -

Hvordan griber I det an?:

 

Flere og flere ganske almindelige borgere ønsker at blive aktivister og dermed få indflydelse på de nære forhold - men hvordan griber man det egentlig an? Hvordan idéudvikler man - og hvordan skaber man et samspil mellem borgere, foreninger, embedsmænd og politikere?

Her er en lille tjek-liste:

Hav styr på økonomien. Og i givet fald: Find ud af, hvor I kan  søge om penge til aktiviteter. Overvej eventuelt en støttefest. Og hvis I vil lave indsamling: Husk at det kræver politiets tilladelse.

Planlæg. Find lokaler til  planlægningsmøder og eventuelle studiekredse. Gør meget ud af præcist at definere hvad det er, som I vil ændre. Og hvordan det skal gøres.

Vær synlig. Lav plakater (men hæng dem kun op dér, hvor det er lovligt!). Overvej løbesedler, pressemeddelelser, læserbreve og kronikker. Tænk også på hjemmesider og Facebook

Vær aktiv. Overvej muligheden for offentlige møder, demonstrationer, happenings, underskriftsindsamlinger og andre aktioner, der gør problemet anskueligt for andre.

Vær vedholdende. Selv de bedste formål bliver sjældent realiserede i løbet af kort tid. Variér budskaberne og måden at få dem ud - men holdt fast ved målsætningen.

Der er kun lidt praktisk handlingsanvisning på nettet - men to forfattere - Birgitte Hoffmann og Annika Agger har skrevet bogen 'Borgere på banen', der giver en grundig gennemgang af borgerdeltagelse - specielt i lokal byudvikling.

Du kan hente bogen 'Borgerne på banen!' her

Du kan også hente 'Håndbog for lokale aktionsgrupper' her

borgerinddragelse.dk er for øjeblikket lukket for ombygning, men ellers udmærket

aktiwiki.dk er en wikipedia-agtig håndbog for venstrefløjs-aktivister. Den kan dog selvfølgelig også bruges af andre og har bla. gode råd til hvordan man laver en ordentlig pressemeddelse her

Endelig er der 'Håndbogen for uorganiserede rebeller'. Hvis du mener, at du er en sådan rebel kan du finde håndbogen her

I torsdags blev en ung motorcyklist dræbt i en trafikulykke i Sønder Vedby på Falster. Han er den tredje der mister livet samme vejkryds på bare to år.

Naboerne vil nu have kommunen til at gøre noget ved sikkerheden på vejen. De er derfor gået i gang med at samle underskrifter.

- Vi håber, at det kan gøre et indtryk på politikerne, at vi har brugt så meget tid på at få underskrifterne samlet ind, og at folk har skrevet under, siger Louise Testrup, der er initiativtager til indsamlingen.

Det bliver mere og mere almindeligt at borgere prøver at råbe politikerne op på aktivistisk vis.

- I dag stiller borgerne større krav end tidligere. Krav om at de vil have et skolesystem på et vist niveau, ordentlige grønne områder eller hvad det nu kan være, siger Birgit Jæger, professor i forvaltning på RUC.

Hun vurderer, at det kan nytte at give sin mening til kende, selvom borgere langt fra altid får noget ud af deres protester:

- Politikerne er meget lydhøre. Det tror man måske ikke så meget som borger. Men enhver lokalpolitiker er meget lydhør overfor hvad, der sker i lokalområdet, siger Birgit Jæger.

Omkring tyve gange har Guldborgsunds borgmester fået overrakt underskriftsindsamlinger fra utilfredse borgere. Han er glad for responsen.

- Ofte er det dem, der bor i lokalområdet, som ved, hvad der foregår. Så jeg tager det meget positivt, når folk kommer op af stolene og tænker, at nu må jeg gøre noget, siger John Brædder, Borgmester i Guldborgsund.

Om et par uger vil han modtage underskrifterne fra borgerne i Sønder Vedby. Men faktisk er sikring af vejen allerede førsteprioritet i kommunens nye trafikplan. Men pengene er ikke fundet endnu.

- Underskrifterne og den meget tragiske ulykke gør et stærkt indtryk på mig. Så jeg vil arbejde på, at vi skal have opgraderet vejen således, at vi undgår flere tragiske ulykker på stedet, siger John Brædder.

 

 

 

 

 

 

 

02:30 Luk video

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App