Det vi har sammen

Strid om brugs (Video)

Foto: TV ØST

Den nye tilbygning til SuperBrugsen i Stege er for høj. Der er sket en fejl, og nu vil Vordingborg Kommune ændre lokalplanerne, så bygningen kan blive lovlig. Men det giver utilfredshed blandt borgerne.

Den nye tilbygning til SuperBrugsen er otte en halv meter høj, men ifølge lokalplanen må den kun være fem meter. Fejlen opstod, fordi hverken arkitekten eller kommunen tjekkede lokalplanen. Det skal nu rettes - ikke ved at kræve byggeriet ændret, men ved at kommunen laver lokalplanen om.

 

Det er langt fra alle borgere i Stege, der er begejstret for SuperBrugsens nye tilbygning.

[video:flv:100414_ulovlig_brugs.flv]

- Det jo så rædselfuldt, som den overhovedet kan være. Jeg synes, det er synd, at man har lavet den bygning, og hvis det var ret og rimeligt, så skulle den rives ned, siger Dorrit Bagger-Hansen.

- Når kommunen laver en fejl, så må de trække den tilladelse tilbage i stedet for at lave planerne om, siger Stig Jürgensen.

Men ifølge kommunens Miljø- og Klimaudvalg så skal lokalplanen ændres.

- Vi vil forsøge at ændre lokalplanen, men først skal der være en borgerhøring, hvor det vil blive besluttet, om bygningen må være otte meter, eller den skal ned på fem. Men vi kan ikke stoppe byggeriet, når tilladelsen er givet, siger Asger Diness Andersen.

Formanden for Lendemark Brugsforening kan godt forstå de mange bekymringer.

- Jeg kan godt forstå, hvis naboer eller andre i øjeblikket føler sig lidt skræmt af den store bygning, der er ved at blive opført, men den er ikke højere end det eksisterende byggeri, og den vil blive beklædt med gule mursten, så den falder fuldstændig sammen med det andet, siger Michael Larsen.

 

 

Tip os Har du et godt tip?