Borgere er glade for Udkantsdanmark

Glem alt om rådne bananer: Borgerne i Danmarks yderområder har det godt. De er sågar mere glade end byboer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På trods af al snak om tilbagegang og flugt fra land til by er borgerne i landdistrikterne og i de små samfund lige så tilfredse med deres liv som alle andre. Det viser to nye undersøgelser, som Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har fået foretaget.

- Undersøgelserne viser, at de, der bor ude i Vandkantsdanmark, generelt har det godt og er glade for at bo der, siger Carsten Hansen (S), der er minister for by, bolig og landdistrikter til Politiken.

Han vil slet ikke vil bruge ordet 'Udkantsdanmark' eller høre tale om rådne bananer, som yderområderne også er blevet kaldt.

- Man genfinder slet ikke den store elendighed, man ellers ofte hører om, ministeren til avisen.

Den ene undersøgelse, som Center for Landdistriktsforskning har foretaget, viser endda, at borgerne i landområderne er mere lykkelige end borgerne i de danske storbyer.

48 procent af borgerne på landet føler sig "meget lykkelige". I storbyerne er det under 40 procent.

- Der er bedre tid i yderområderne, man kender hinanden, man har et netværk, og man ved, hvordan naboen har det, siger Carsten Hansen.


Nyhedsoverblik