Omkring klokken to i nat forsøgte tre unge indbrudstyve at slippe afsted med værdier fra købmanden i Mern.
Og alt tegnede først til at gå efter tyvenes plan. De malede butikkens overvågningskamera over med spraymaling for ikke at blive genkendt, hvorefter de tømte butikken for værdier og flygtede fra stedet i en stor varevogn og kørte mod Ørslev. Det skriver P4 Sjælland.
Men en borger ringede til politiet og fulgte efter tyvene i bil.
Det hjalp politiet til at finde frem til de unge i varebilen. I Øster Egesborg kunne politiet anholde de tre mænd i alderen 19 til 33 år.