Bonde venter stor høst af hamp i år

Sjællands største legale producent af hamp venter et rigtig godt år for hampehøsten.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hamp uden narko

Hamphøsten tegner lovende i år. Sådan lyder meldingen Sjællands største økologiske hampbonde, der siden 1999 har dyrket hamp på markerne ved Bjæverskov, skriver DR Sjælland.

Jørgen Heggelund har 90 hektar med hamp og i dag begynder høsten af den to meter høje plante - der er en særlig industrivarient af planten uden de stoffer, der kan gøre mennesker skæve.

Bruges til strøelse og biler

- Det ser ud til, at vi i år kan være heldige at høste frø af hampplanterne og det er vi meget spændte på, siger Jørgen Heggelund, der har været blandt pionererne i dansk hampedyrkning siden det blev tilladt at dyrke industrihamp herhjemme. Han ser store potentialer i planten som han selv kan forarbejde med en nyudviklelt maskine.

Cirka halvdelen af planten bliver brugt til dyrestrøelse, mens fibrene bliver solgt til isolering og til bilindustrien. Især de tyske folkevognsfabrikker anvender hamp som naturmateriale i bilernes kabiner.

Jørgen Heggelunds hampprojekt er støttet af Fonden for økologisk Landbrug og Fødevareministeriet.


Nyhedsoverblik