BonBon-Land opruster

Foto: TV ØST

Om få år vil der ligge et indendørs vandland og 180 hytter til overnatning lige udenfor BonBon-Lands nuværende område. Det er det er forlystelsesparkens seneste forsøg på at få ordentligt gang i økonomien.

BonBon-Land har i flere år haft økonomiske problemer. Men nu håber de at trække gæster fra hele landet til området med en ny satsning.

Senest i 2013 vil et nyt vandland og 180 hytter til overnatning stå klar. De bliver bygget på et tomt område, lige udenfor den oprindelige park.

Hytterne skal gøre det attraktivt at komme langvejs fra, men også forlænge oplevelsen.

- Vi har været meget stærke på Sjælland og i regionen, men vi håber at kunne tiltrække nogen som kommer lidt længere væk fra, siger administrerende direktør, Thomas Jellum.

Hytterne vil ikke blive ejet af BonBon-Land. Men det er meningen, at man skal kunne købe pakker, som både giver adgang til forlystelsesparken, overnatninger i hytterne og til vandlandet, som bliver indendørs. Og som dermed også vil have åbent i vintermånederne.

02:09 Luk video

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App