bompenge på rute 21

Rute 21 mellem Holbæk og Vig, skal suppleres med en motorvej. Det håber Odsherreds borgmester Finn Madsen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I fremtiden skal bilisterne til at betale, for at køre mellem Holbæk og Vig. I hvert fald, hvis de vil benytte sig af den nye motorvej, som Odsherreds Borgmester, Finn Madsen (Soc.dem), håber at få til strækningen.

- I stedet for en motortrafikvej, så kunne jeg godt tænke mig at vi fik en motorvej. Og den prisforsekl der er på de to ting, der er det, jeg siger, så lad os prøve, at lave et forsøg, der giver os mulighed for at opkræve en tier, hver gang man kører på vejen, siger Finn Madsen.

Men hverken blandt de lokale eller feriegæsterne, blev forslaget godt modtaget i dag.

- Det ville jo være pragtfuldt, hvis man kunne komme op til Odden, på en hurtig og effektiv måde. Men alligevel synes jeg, i Danmark har vi jo tradition for den tårnhøje skat vi betaler, så det bør kunne finansiere, at man kan bevæge sig frit, siger Jan Friderichsen fra Hørsholm.

- Jeg bor heroppe til dagligt, og arbejder i Holbæk, så det vil jeg være rigtig ked af, siger Rikke Sørensen fra Vig.

Men Borgmesteren er sikker på, at borgerne vil skifte holdning.

- Dengang vi lavede storebæltsforbindelsen, i tidernes morgen, var der meget diskussion, om det skulle være gratis, eller om man skulle betale. Nu betaler vi, for at køre over, siger Finn Madsen.


Nyhedsoverblik