Bombetrussel mod regional folketingskandidat

Foto: TV ØST

Den konservative folketingskandidat, Rune Kristensen, har modtaget en bombetrussel med posten.

Rune Kristensen stiller op i Guldborgsundkredsen, men han bor i Hvidovre. Lørdag modtog han ifølge Folketidende.dk et brev med ordlyden: "Rune Kristensen skal have en bombe i røven". Teksten var skrevet med avisudklip, der var limet på et papir, så de dannede ovennævnte sætning. Et af udklippene stammer tilsyneladende fra et debatindlæg i Ekstra Bladet, hvor Rune Kristensen har udtalt sig om efterlønnen.

Rune Kristensen besluttede sig for at melde sagen til politiet, fordi der netop var lagt så meget arbejde i udførelsen.

- Jeg synes, det er en proces, hvor man mange gange undervejs har haft mulighed for at genoverveje beslutningen, inden man sender brevet. Det er også det, der gør det lidt mere ubehageligt, at vedkommende faktisk kan være så vedholdende i sin beslutning om at sende det hjem til min privatadresse, siger Rune Kristensen til Folketidende.

- Det var utroligt ubehageligt. Det er første gang, at jeg har fået en trussel tilsendt på den måde. Jeg har tidligere prøvet blandt andet at få nogle mails fra utilfredse personer, som det af og til sker, når man er politisk aktiv. Men ligefrem at få sådan en trussel - det syntes jeg var rimeligt ubehageligt, siger Rune Kristensen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App