Bombelager i landsby

Politiet har fundet 77 krysantemumbomber nær Rødby. En 31-årig mand har gennem længere tid handlet med det ulovlige fyrværkeri.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I en ejendom i landsbyen Ringsebølle nær Rødby fandt politiet torsdag formiddag kasser med 77 krysantemumbomber.

Forsvarets eksperter blev tilkaldt og der blev etableret et sikkerhedszone med en radius på 300 meter. Det betød, at 2-3 naboejendomme blev evakueres.

Ejeren af huset og bomberne er en 31-årig mand - han har tilstået at have handlet med det ulovlige fyrværkeri.

Om kort tid vil han blive stillet for retten og politiet regner med at han vil få en dom. Han kan dømmes med op til seks års fængsel.

Lolland er ved at have en hel historie for farligt fyrværkeri. For to år siden eksploderede et fyrværkerilager i Sandby - et hus brændte.

For et år siden beslaglagde politiet et stort lager af krysantemumbomber i Købelev. Og her i Januar måned fandt politiet 185 krysantemum-bomber i en privat bolig i Brandstrup. Og nu altså 77 bomber i Ringesbøller ved Rødby.

- Vi er meget opmærksommme på krysantemum-bomberne. Det kan være en del af forklaringen på at der bliver fundet så meget. Måske ligger der lige så mange bomber rundt omi landet, det kan jeg ikke sige, lyder det fra Steffen Hedemand, der er vicekriminalinspektør for Politiet i Nakskov.


Nyhedsoverblik