Bombe-alarm på banegård afblæst

Banegården i Nykøbing Falster blev genåbnet her kort efter klokken 18, efter at politiet lukkede den to timer tidligere på grund af en telefon-trussel.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mange rejsende blev forsinket her til eftermiddag, da politiet spærrede banegården i Nykøbing Falster af på grund af en bombetrussel.

Også busholdepladsen blev evakueret på grund af truslen, som blev indtelefoneret til politiet klokken 15.47.

Bombehunde blev tilkaldt fra København, og efter en gennemsøgning blev afspærringen ophævet kort efter klokken 18.

Adskillige tog nåede aldrig frem til Nykøbing Falster, men stoppede enten i Eskilstrup, Vordingborg eller Næstved. En del rejsende blev kørt i busser.

Politiet vil nu forsøge at finde frem til den person, der ringede ind med den falske trussel. Vedkommende talte dansk, oplyser politiets vagtchef til Ritzau

 


Nyhedsoverblik