Det vi har sammen

Boligsælgere i Næstved får bundplacering

Foto: TV ØST

Næstved er det sted i landet, hvor færrest ejerlejligheder sælges til udbudsprisen. Det viser en ny undersøgelse fra boligsiden Boliga.

Noget tyder på, at boligsælgere i Næstved har urealistisk høje forventninger til, hvad de kan få for deres bolig.

I hvert fald viser en ny opgørelse fra boligsiden Boliga, at Næstved er den by i Danmark, hvor det færrest gange sker, at sælgere af ejerlejligheder får den pris, de forlanger.

Kun en enkelt
Siden 1. januar 2012 er kun en enkelt ud af 33 lejligheder i Næstved blevet solgt til udbudsprisen.

På landsplan er hele 14 pct. af lejlighederne i 2012 blevet solgt til udbudsprisen, og det er særligt i Gentofte, man har formået at ramme det rigtige prisniveau.

God idé med lav startpris
Hvis man drømmer om, at få bud over udbudsprisen, er det en god idé at sætte en meget lav startpris, lyder det fra Boliga.

Statistikken viser, at kun tre pct. af ejerlejlighederne blev solgt for mere end udbudsprisen i 2012.      

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App