Priserne på ejerboliger har været kraftigt faldende gennem de seneste to år. I begyndelsen af i år synes der dog at være en tendens til udfladning i priserne - selv om det er for tidligt at konkludere, om det er en mere blivende tendens, så bryder det dog med de seneste måneders kraftige prisfald.
Det viser ejendomsmæglerkæden Homes seneste prisindeks for ejerboliger.
Huspriserne toppede først i juni 2008, og set i forhold til toppen er der på landsplan et prisfald på lidt mere end 200.000 kroner for et gennemsnitshus.
Prisfaldet har været størst i Region Sjælland og hovedstadsområdet, hvor huspriserne siden toppen er faldet med cirka en femtedel.