Det vi har sammen

Boliger bagud med brevkasser (Video)

Foto: TV ØST

Folketinget vedtog for fem år siden en lov, der skal lette adgangen til vores postkasser, men mange ejerforeninger har udskudt brevkasse-indkøbet til sidste øjeblik - og nu er det snart for sent.

Nu skal det snart være slut med trappe op og trappe ned for postbuddet.
Til gengæld skal postmodtagerne selv gå længere efter brevene. Fra årsskiftet skal alle etageejendomme nemlig have brevkasser placeret nederst i opgangen. Det blev vedtaget i 2004 - men blandt andet i Sønderparken i Maribo har man endnu ikke fået de lovpligtige brevkasser op.

TV2 ØST har været på besøg i Sønderparken. Se video herunder:
[video:video_mangler:090728_brev.flv]

- Vi har brugt et halvt års tid nu på at kigge på forskellige brevkasse-tilbud, men vi nu mangler vi lige at få taget en endelig beslutning, fortæller Flemming Møller Jensen, der administrerer ejerforeningerne i Sønderparken.

Og det er faktisk slet ikke så lige til at købe brevkasser:

- Der er jo både overvejelser omkring type, kvalitet, opsætning og nøglesystemer. Det tager sin tid. Og så er det jo et ret betydeligt beløb, så det er jo en vigtig beslutning, lyder det fra Flemming Møller Jensen.

Det er dog ikke kun Sønderparken, der er bagud med bestillingerne. Bare her i i regionen mangler fortsat 3500 brevkasseanlæg, anslår Post Danmark.
Efter nytår klapper fælden dog, og det kan i yderste konsekvens betyde, at brevene går retur:

- Det er selvfølgelig ikke en mulighed, vi har lyst til at skulle tage i brug, men vi kan jo blive nødt til det. Vi vil dog forsøge at tage kontakt til ejerforeningerne for at finde en løsning, før det kommer så vidt, fortæller Hans Jørgen Bøjden, som er privatkundedirektør hos Post Danmark.

Lige nu melder brevkasse-leverandørerne om usædvanligt lang leveringstid. Faktisk kan man vente op til tre måneder på levering af en brevkasse.
I Sønderparken mener de nu nok, de får kasserne i hus til tiden. Skulle det alligevel, og mod forventning, glippe, håber de på Post Danmarks nåde:

- Tja, vi er jo ikke de eneste, der stadig mangler...så mon ikke, der bliver en form for dispensation, hvis man har en god forklaring, lyder det undrende fra Flemming Møller Jensen.

Men det er altså ikke kun i etageejendomme, at der skal nye postkasser op fra 1. Januar.

Ved villaer, der er bygget efter 1973 skal der fremover placeres en postkasse, som skal kunne nås fra offentlig vej.

I sommerhusområder der er udstykket efter 1973, skal der opsættes et FÆLLES postkasseanlæg - også her skal postbuddet kunne aflevere posten direkte fra offentlig vej.

Der er dog en række undtagelser fra de nye regler og det kan man læse mere om på PostDanmarks hjemmeside.

TV2 ØST har interviewet privatkundedirektør for Post Danmark i Sjælland. Se interviewet herunder:
[video:video_mangler:090727_post.flv]

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App