Boligblok i Nakskov rives ned

Foto: TV ØST

Et boligområde i Nakskov skal ombygges totalt. Omkring 250 beboere skal ufrivilligt genhuses, når boligselskabet river to tredjedel af Riddersborgparken ned.

 

Cecilie Glader er vokset op i Riddersborgparken. Hun er meget ked af, at hun bliver nødt til at flytte.

- Jeg synes, at det er en drastisk beslutning at rive hele parken ned. Der er rigtigt mange herude, der er glade for at bo her og ikke har lyst til at flytte, siger hun.

I alt skal 222 lejligheder rives ned på første og anden sal. Tilbage kommer så 104 stueetager til at stå, som bliver lavet om til rækkehuse. Cecilie Glader skal sammen med omkring 250 andre genhuses fra september næste år. Det eneste, beboerne er blevet lovet, er, at de bliver genhuset inden for Lolland Kommune. Det kan for Cecilie Glader betyde, hun skal flytte til enten Maribo, Rødbyhavn og Søllested.

Risikerede konkurs
Boligkvarteret skal rives ned, fordi økonomien er for dårlig, og fordi der er for mange tomme lejligheder.

- Der er cirka 40 tomme boliger. Gør vi ikke noget, så vil Riddersborgparken gå konkurs, siger Klaus Kramshøj, forvaltningsdirektør i Boligkontoret Danmark.

Han står for planlægningen den store ombygning.

Romaerne giver det dårlige ry
En anden grund til, at der er problemer med økonomien og tilflytningen til boligkvarteret, er, at der mange østeuropæiske indvandrere.

- Der er mange romaer i Riddersborgparken, og det er selvfølgelig også med til at give parken det dårlige ry, siger Klaus Kramshøj.

Den udlægning af Cecilie Gladers brandomsområde kan hun ikke genkende.

- Der er ikke racisme herude. Der er ikke nogen, der render rundt og tænker, at nogen kommer fra et andet sted, at de ikke er velkomne her. Vi er alle sammen velkomne herude. Vi er et fællesskab, siger hun.

04:58 Luk video

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App