Boldklub reddet

Den professionelle afdeling af Køge Boldklub undgik fredag at blive konkursbehandlet

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Drømmen om et østsjællandsk storhold i fodbold lever fortsat. Planerne om en sammenlægning på divisionsplan mellem Køge Boldklub og Herfølge Boldklub har været truet af den dårlige økonomi i Køge boldklub, men fredag formiddag har den zebrastribede klub ifølge Dagbladet undgået en konkursbehandling.

Den umiddelbare redning af den køgensiske klub kom i hus, da SKAT gik forrest og var indforstået med tre måneders udsættelse af tilbagebetaling af deres tilgodehavende. SKAT er største kreditor i Køge Boldklub med et tilgodehavende på godt 1,3 millioner kroner.

- Man kan vel sige det sådan, at SKAT er indforstået med at give Køge en chance for at få den overbygning på plads, siger Carsten Brix, der er  tilsynsførende advokat for Køge Boldklub A/S. Han tilføjer, at der ikke var én eneste kreditor, der var imod at konkursbehandlingen blev udsat i foreløbig tre måneder.


Nyhedsoverblik