Næstved Boldklub beder nu sine fans om hjælp. Klubben er i en slem økonomisk situation. De har en negativ egenkapital og ikke mulighed for at skrive kontrakter med spillerne. I en ny kampagne beder de derfor nu om, at fans og beboere i Næstved køber en såkaldt nødpakke. For 1000 kroner får de til gengæld et halstørklæde, et klistermærke og deres navn på klubbens hjemmeside.
På halvanden dag er der samlet omkring 50.000 kroner ind fra private og virksomheder. Klubbens mål er at skaffe en halv million kroner.