Bokse Brians kamp er ulækker

Boksekampen mellem Brian Nielsen og Evander Holyfield bliver betegnet som ulækker og uetisk af en rutineret kampleder.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ulækker og uetisk på grund af Brian Nielsens fysiske tilstand.

-Jeg under Brian alle pengene, men jeg synes, det er ulækkert og uetisk at sende sådan en mand som Brian i ringen, siger den rutinerede kampleder  Poul Gaardbo til Ekstra Bladet og henviser til den 45-årige boksers dårlige knæ.

-Lægen mener, at knæet er i orden, men han går jo helt anderledes, end han plejer. Hvis han ikke kan flytte sig, så får han én på kajen, mener Gaardbo.

Han mener ikke, at boksere bør gå i ringen, når de har passeret 40 år. 48-årige Holyfield er dog ifølge Gaardbo en undtagelse, da han har trænet gennem hele sit liv.

-Brian er hårdfør. Men spørgsmålet er, hvor godt han tåler så mange øretæver, som han risikerer efter otte års boksepause.

-Der er en grund til, at der ikke er noget, der hedder oldboys-boksning. Det er for hårdt. Og især på det niveau, som Holyfield fortsat har. Og Brian har jo aldrig været træningsnarkoman.

Kampen mellem Super Brian og Evander Holyfield skal bokses den 5. marts i København.


Nyhedsoverblik