Det vi har sammen

Lavt stofskifte er en folkesygdom

Foto: TV ØST

Da Helle Sydendal fra Holbæk i maj udgav en bog om den oversete sygdom lavt stofskifte, havde hun ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig følgerne.

Her tre måneder senere har hun fået over 3000 henvendelser. Desperate kvinder ringer grædende til forfatteren fra Holbæk, og i en periode har hun måtte tage børnenes telefoner fra dem.

- Folk googlede os og fandt numrene hjem til os, så også mine børn blev kimet ned. Nu har de hemmeligt nummer, siger Helle Sydendal, forfatter fra Holbæk.

Ny hormonbehandling for at blive rask
I bogen fortæller hun først og fremmest om sit eget sygdomsforløb, og hvordan hun var overbevist om, at hun fik en behandling uden nogen reel virkning. Efter at have læst et hav af forskningsudgivelser, fandt hun ud af, at hun skulle have en ny hormonbehandling for at blive rask. Det var man enig i på Næstved Sygehus. Sidenhen har Helle Sydendal tabt 17 kilo uden slankekur og har ifølge eget udsagn fået sin hukommelse tilbage.

- Jeg mødte så mange andre, som havde det skidt og ikke var velbehandlede. Nu havde jeg fundet en løsning på, hvordan man får det bedre, og det ville jeg gerne kommunikere ud, fortæller Helle Sydendal fra Holbæk.

Få livet tilbage
Hendes bog "Få livet tilbage" udkom i maj og var udsolgt på 14 dage. Nu udkommer den i 3. oplag. Også Næstved Sygehus medicinske afdeling har fået travlt efter bogudgivelsen. Her er der nu op mod et halvt års venteliste, skriver professor og overlæge Jan Kvetny til TV2 ØST.

02:16 Luk video

10 procent af danskerne lider af lavt stofskifte. Heraf er 80 procent kvinder.

Klik for at læse mere om lav stofskifte...

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App