Det vi har sammen

Bøvl med bommene ved jernbaneoverskæring

Foto: TV ØST

Bilister ved jernbaneoverskæringen i Haslev skal i dag igen være ekstra opmærksomme, når de skal krydse skinnerne. Bommene volder igen problemer.

Det gælder om at have øjne og ører med sig, hvis man i dag skal krydse jernbaneoverskæringen i Haslev. Der er igen bøvl med bommene, og det betyder, at de ikke spærrer for trafikken, når der kommer tog, skriver Dagbladet Ringsted.

For få dage siden virkede bommene ved overskæringen heller ikke, og da en af avisens journalister mandag klokken 15.40 passerede stedet, måtte vedkommende vinke til trafikanterne, at bommene ikke virkede på den sydlige side.

Toget larmer

Det forbipasserende tog sørgede ifølge avisen for at give et langt og tydeligt signal med hornet for at gøre opmærksom på sig selv.

Dagbladet har kontaktet BaneDanmark for at gøre opmærksom på fejlen. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App