Børnelokkeren slog til to gange på én dag

Foto: TV ØST

Børnelokkeren har barberet hår og skæg af, men antastede alligevel to børn i Næstved i går.

I alt fire gange på én uge har en børnelokker forsøgt at få børn til at tage med sig hjem i Næstved.

I går var en syv-årig dreng og en elleveårig pige mål for mandens tilnærmelser.

Det skriver Sjællandske.

Manden beskrives som mellem 30 og 40 år – og han har barberet hår og skæg af, så han nu fremstår som karseklippet.

Et af mandens kendetegn er en sort sæk, som han har båret på ved tre ud af fire episoder.

Ved den fjerde episode i går måtte den elleveårige pige vriste sig fri af mandens greb. Ved en tidligere episode har en pige måttet bide sig fri af manden, der forsøgt at slæbe afsted med hende.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App