Børnelokker måske fundet

Den mand, der tidligere i år skræmte to piger i Benløse, er måske fundet. Det skriver DAGBLADET RINGSTED.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er muligvis en 29-årig mand fra Hedehusene, der tidligere i år stoppede og skræmte to piger i Benløse. Pigerne beskrev ham efterfølgende med "grimme stikkende øjne". Det skriver DAGBLADET Ringsted

Pigerne på 10 og 14 år blev stoppet af en fremmed mand i bil onsdag den 25. januar med en cirka halv times mellemrum på to forskellige veje i Benløse.

Manden spurgte begge piger, om de ville tjene 200 hurtige kroner, og politiet antager, at pigerne skulle tjene pengene på noget uterligt.

I mars blev den 29-årige sigtet for 10-12 blufærdighedskrænkelser begået i hovedstadsområdet. Ringsted Politi fandt ham dengang "særdeles interessant" i forhold til Benløse-sagerne, og nu er "særdeles interessant" tilsyneladende blevet til egentlige sigtelser.

DAGBLADET Ringsted erfarer, at pigerne begge har identificeret den 29-årige mand på fotos. Angiveligt er mandens bopæl blevet ransaget, og der skulle være fundet børneporno på hans computer.

Avisen har ikke kunne få oplysningerne bekræftet hos Københavns Politi, der har sagen.


Nyhedsoverblik