Børnehus opført nær gasfabrik

Daginstitutionen Skovhuset i Holbæk ligger 648 meter fra en gasfabrik, der betegnes som risikovirksomhed af pædagogernes fagblad.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Skovhusets vuggestue- og børnehavebørn leger 648 meter fra Holbæk-firmaet Strandmøllen A/S, der producerer acetylgas og tidligere blev hærget af en eksplosionsbrand, skriver Holbæk Amts Venstreblad.

Det kommer bag på daginstitutionsleder Lene Mortensen.

- Det vidste jeg intet om. Vi bor jo bare her dejligt i skoven og har slet ikke tænkt på, hvilke virksomheder der ligger på Roskildevej, siger Lene Mortensen.

Hun har ingen beredskabsplan i tilfælde en ulykke på Strandmøllen A/S. I 1990 opstod der en større eksplosion i gaslageret hos Strandmøllen og virksomhedens produktion lå stille indtil 1992.

Acetylengas-fabrikken bliver af pædagogernes fagblad betegnet som en risikovirksomhed, der producerer farlige stoffer.

Ifølge administrerende direktør for Strandmøllen A/S, Alex Buendia, udgør Strandmøllens risikozone grundlæggende virksomhedens eget areal.

- Og branden i 1990 har haft stor indvirkning på, hvordan vi driver virksomheden fremadrettet, siger Alex Buendia til Venstrebladet.

Det kommunale beredskab i Holbæk er ifølge inspektør Jan Bruun ved at undersøge beredskabet for virksomheden.

/ritzau/


Nyhedsoverblik