Det vi har sammen

Børn voldtaget flere år uden kommunen greb ind

Den tidligere Møn kommune var advaret, men en familiefar kunne fortsætte i flere år med at begå overgreb mod sine to børn.

I fire år kunne en far helt uhindret voldtage sin datter og stedsøn fra de var fem og syv år, selv om kommunen vidste besked om, at børnene mistrivedes. Det skriver Nyhedsavisen.

Der blev ellers holdt adskillige møder mellem bekymrede skolelærere og Møn Kommune. Børnene lugtede langt væk af urin, var altid beskidte og holdt sig for sig selv.

Børnene blev først fjernet fra hjemmet halvandet år efter den første indberetning i 2005.

Skolen bad kommunens socialforvaltning om en undersøgelse af familien. Men det skete aldrig, selv om en socialrådgiver lovede det.

Skoleinspektøren på Hjertebjergskolen, hvor børnene gik, mener, at børnene skulle have været fjernet fra hjemmet noget før.

- Efter indberetningen i 2005 blev sagen lukket for os, fordi vi havde givet den videre til kommunen. Vi kunne ikke få oplysninger om, hvad der skete med børnene. Det var meget frustrerende, men sådan er loven, siger skolens inspektør, Leif Iversen.

Først da børnene brød sammen i 2007 og fortalte deres mor om overgrebene, blev de fjernet og fik hjælp.

Men kommunen har gjort, hvad den skulle, mener den ansvarlige på området i den ny Vordingborg Storkommune, Klaus Michael Jensen.

- Der er intet personale i kommunen, der har grund til at have røde ører. Der er handlet på et tidspunkt, hvor der har været grundlag for at handle, siger han til Nyhedavisen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App