Det vi har sammen

To børn stak af fra børnehave tæt på jernbane

Foto: TV ØST

Det, der ikke må ske, skete torsdag ved middagstid i Sct. Mikkels Børnehave i Slagelse. To af børnene - et par femårige piger - stak af.

De to piger stak af ved at kravle over det omkring 120 centimeter høje hegn, der omkranser børnehaven. Det skriver Sjællandske.

 Personalet var ikke stolt af situationen.

 - Man har det rigtigt dårligt, når sådan noget sker. Jeg vil ikke sige, at vi var i panik, men vi var noget bekymrede, det vil jeg ikke lægge skjul på, siger børnehavens souschef, Susanne Andersen til Sjællandske.

 - Jeg har været her i 20 år, og vi har aldrig oplevet, at børn er stukket af. De siger selv, at de kravlet over hegnet, og vi mener, de nok kun har kunnet gøre det ved at træde op på træstammer, der ligger tæt på hegnet, siger Susanne Andersen.

 Politiet rykkede hurtigt ud og begyndte at lede efter pigerne.

 - Vi tog det meget alvorligt, for tæt på børnehaven på Akacievej løber jernbaneskinnerne, og man kunne jo frygte, at de var gået derned. Derfor bad vi DSB standse togtrafikken mellem Korsør og Sorø, hvilket også skete, fortæller vicepolitikommissær Hugo Larsen, lokalpolitiet i Slagelse, til Sjællandske.

Politiet vurderer i øvrigt, at hegnet om børnehaven er for lavt.

/ritzau

 

 

 

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App