Det vi har sammen

Børn lokker voksne til gymnastik

Foto: TV ØST

Hvert år afholder seniorholdet Farmors Gymnastik i Haslev et åbent hus for børn og børnebørn. Formålet er, at bruge børnene som en slags lokkemad.

Det er hårdt at lave armbøjninger, når alderen er over 60. Men børnebørn kan bringe uanede kræfter frem i de fleste.

Hver uge mødes pensionister i Haslev for at dyrke motion. Farmors Gymnastik kalder de sig. På denne dag hvor Lev Livet har besøgt dem, er mandskabet tredoblet, for holdet afholder sit årlige åbent hus for børn og børnebørn.

Skjult dagsorden
Det er ikke kun for at familien kan se, hvad farmor går og laver. Idrætsforeningen har en skjult dagsorden. For når børnene gerne vil med, kan det lokke både forældre og bedsteforældre med, som måske ellers var blevet hjemme, fortæller Susanne Honoré, der er udviklingskonsulent i DGI.

I Haslev gymnastikforening stiger medlemstallet blandt seniorer hvert år, efter at generationstræffet har været afholdt.

Effektive ambassadører
Men noget tyder på, at generationstræffene også er en investering i medlemstallet på lang sigt.

For bedstemødre er åbenbart også effektive ambassadører af det aktive liv. Oldemor Ulla Hansen har kunnet lokke sine oldebørn med til træningen otte år i træk.

Når Farmors Gymnastik træner, bliver der talt kalorier, som er med til at forøge Faxe kommunes pointsum i Kommunekampen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App