Børn lærte at være livreddere

TrygFondens LivredderPatrulje gennemførte fredag et kursus for svømmebørn, der skulle i praktik som livreddere og bestå en livredderprøve.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der var er aktiviteter for hele familien på Feddet Strand fredag formiddag, da TrygFondens LivredderPatrulje var på besøg.

Børnene måtte her prøve at være livredder-praktikanter, kunne tage livreddertesten, deltage i en redningsaktion og kaste med redningskranse.

- Badesikkerhed er et vigtigt område, og vi vil gerne involvere børn og voksne i nogle lærerige aktiviteter. I år introducerer vi Livreddertesten, hvor børnene på en sjov måde sammen med forældrene kan lege gode vaner ind og blive mere fortrolige med, hvordan man færdes sikkert ved og i vandet. Børnene kan samtidig prøve, hvordan det er at være livredder, hvor de og deres forældre får lov til at være med til opgaver, som vores livreddere udfører på strandene, fortæller René Højer, områdechef for sikkerhed i TrygFonden.

 Patruljen besøger 50 strande over hele landet i løbet af sommeren. 


Nyhedsoverblik