Det vi har sammen

Bølge af kirkeindbrud på Lolland

Foto: TV ØST

En bølge af indbrud har ramt kirker omkring Maribo på Lolland. De seneste dage har der været uønsket besøg fire steder.

To gange inden for fire dage er Keld Jørgensen mødt på arbejde til et kedeligt syn.

- Det har jeg det da skidt med, siger gravermedhjælperen fra Østofte Kirke tæt ved Maribo.

Ubudne gæster var på besøg i kirkens graverhus både natten til fredag og igen natten til mandag. Udbyttet blev en del værktøj, brændstof samt en computer.

- De har smadret et vindue med panserglas for at komme ind. Der var glasskår over det hele, fortæller Keld Jørgensen, der ikke er alene om den ubehagelige oplevelse.

Også ved den nærliggende Hunseby Kirke har langfingrede folk været på spil og stjålet fra et værksted.

- Det er let for tyvene at begå indbrud i kirker. De ved, værktøjet ligger her. Og det er jo rimeligt afsides, så ingen lige kommer forbi om natten, erkender Tina Hansen, graver ved Hunseby Kirke.

Også Skovlænge Kirke har haft indbrud i weekenden, dog uden at noget blev stjålet. Ved Maribo Kirke har hærværksmænd smadret en rude.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App