Det vi har sammen

Bøderegn over bilister efter fartkontrol

Foto: TV ØST

En stor fartkontrol i Haslev udløser i de kommende dage bøderegn over bilisterne. Hver tredje bilist kan se frem til at få en bøde.

En alt for tung speederfod eller en lavt hængende sol kan måske være forklaringen på alt for høj fart hos mange bilister, da Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi onsdag gennemførte en fartkontrol i Haslev.

Kontrollen blev gennemført på Teestrupvej i formiddagstimerne – og hver tredje bilist på strækningen kørte alt, alt for stærkt.

28 får klip i kortet

I alt blev 111 bilister ud af 299 skrevet for at køre for stærkt. Og af dem kan 28 se frem til at få et klip i kørekortet, mens 3 må se frem til at gå op til en ny køreprøve og i øvrigt have kørekortet på prøve i de kommende år.

Højeste hastighed blev målt til 99 kilometer i timen på vejen, der ligger i byzone og hvor man højest må køre 50.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App