Boede ved siden af kæmpe krudtlager

Et ældre ægtepar blev i nat vækket, da både politi, militær og brandvæsen ryddede naboens hus. Over et ton ulovligt fyrværkeri fik myndighederne gravet frem. Naboerne anede intet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et ældre ægtepar blev i nat vækket, da både politi, militær og brandvæsen ryddede naboens hus. Over et ton ulovligt fyrværkeri fik myndighederne gravet frem. Naboerne anede intet.

 

Ovenpå en nat hvor alt andet end julefreden herskede, er ægteparret Christensen rystede over, hvor galt det kunne være gået. 

- Tænk hvis huset var røget i luften. Det havde jo været forfærdeligt, siger Ellen Christensen.

54 år har hun boet på Glamhøjvej i Ringsted. Naboerne har hun kendt i flere år. Men hverken hun eller hendes mand havde forventet, at der foregik noget usædvanligt på vejen.

- Naboerne er jo søde og rare mennesker. Det havde vi slet ikke regnet med. Man bliver jo overrasket, fortæller Poul Christensen.

I nat lige omkring klokken 01 fandt myndighederne mellem 1 og 1.5 ton ulovligt fyrværkeri i nabohuset på Glamhøjvej. Politiet kom på sporet af det enorme lager, efter en 14-årig dreng i går nat fik sprængt tre fingre af, da han ville fyre et ulovligt kanonslag af.


Nyhedsoverblik