Bod for manglende løn

Arbejdsretten har dømt Glaskroen i Holmegaard til at betale 15.000 i bod og efterbetale over 100.000 i manglende løn og pension, fordi den lod 38-årig kvinde knokle fire år i ulovligt fleksjob, skriver Nyhedsbrevet 3F.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kvinden var i fire år ansat i et 30-timers fleksjob på den nu nedlagte Glaskroen i Holmegaard ved Næstved, hvor hun kun fik udbetalt deltidsløn. Men som fleksjobber har man ret til fuldtidsløn, selv om man arbejder på nedsat tid, oplyser konsulent Nils Lønstrup fra 3F's private servicegruppe

Fleksjobbet blev oprettet af den daværende Holmegaard Kommune. Arbejdsretten anerkender i dommen, at det var uklart, hvad kommunen egentlig aftalte, men det frikender altså ikke arbejdsgiverne, der ifølge dommen selv skulle have sat sig ind i reglerne.

Louis Rasmussen, den ene ejer af Glaskroen, siger til
Nyhedsbrevet 3F, at kroen blev misinformeret af kommunen, men kroejerne har ikke haft held til at få penge ud af den nye Næstved Kommune.


Nyhedsoverblik