BN-vognene

Så blev det DSB's tur. Nis J. Vind Larsen fra Kalundborg nominerer "Trabantexpresserne"

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ja måske har TV2Øst allerede gættet, hvad der er Sjællands værste øjebæ!

Det er DSB's gamle "Trabantexpresser" officielt kaldet BN-vogne, som oprindelig var brune, så røde og i dag lidt af begge disse farver + camufleret med blå folie og en masse graffiti, og nu begynder vognene også at hænge i laser, for den blå folie skaller af, og det kunne se ud som om DSB helt har opgivet, at "pynte" på disse vogne, som stadig bliver brugt til at fragte togpassagerer rundt på Sjælland, ca 40 år efter disse rædsler blev "født".

DSB ved sikkert godt at de er topkandidat til at få prisen, som ejer af Sjællands værste øjebæ, dels fordi der er så mange af dem og dels fordi DSB hele tiden flytter rundt på deres øjebæsamling.

Måske er uskønheden rent faktisk en smittende virus, for også DSB's lejede dobbeltdækkervogne er efter ganske få år begyndt at se nedslidte og snavsede ud med graffiti en masse.

Løsningen ligger ikke lige for - det sker nok først, når vi på Nordvestbanen og Sydbanen for de længe lovede IC-3 tog, hvis de da ikke også i mellemtiden vil få lov at forfalde, medens vi venter på de italienske IC-4 tog, der skal køre på trafikken til Jylland, hvor i dag IC-3 togene kører, nogen af dem med grøn folie. I mellemtiden kan DSB så glæde sig eller alt efter temperament græmmes over en titel som ejer af den værste øjebæsamling.

Med venlig hilsen

Nis J. Vind Larsen
Kalundborg


Nyhedsoverblik