Blotter lå på lur i Holbæk

Foto: TV ØST

En 17-årig kvinde luftede sin hund i Knudskoven, hvor en blotter råbte efter hende, mens han blottede sit underliv og masturberede.

Onsdag klokken 15.02 anmeldte en 17-årig kvinde fra Holbæk, at hun netop havde været ude for blufærdighedskrænkelse i Knudskoven ved Skagerakvej.

Kvinden fortalte, at hun luftede hund i skovens sydlige del, da hun blev råbt an af en mand.

Hun bemærkede, at han lå i kanten af skoven med blottet underliv og masturberede.

Den 17-årige kvinde blev forskrækket, og tog straks sin mobiltelefon frem og ringede 112.

Det fik manden til at flygte fra stedet langs skovkanten mod nord og ind i skoven.

Han beskrives som: - 30-35 år, iført blåt arbejdstøj, blå hue og grønne gummistøvler. Gik på en "kluntet" måde.

Lokalpolitiet i Holbæk vil gerne tale med vidner, der har oplysninger om manden. Ring på 114.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App