Det vi har sammen

Blottede sig for 9-årig

Foto: TV ØST

En 9-årig pige blev tirsdag udsat for en blotter på vej hjem fra skole.

Ved to-tiden tirsdag var en 9-årig pige på hjem fra skole på en grussti på Skagerakvej ved Holbæk Fælled, da en mand blottede sig over for hende og onanerede.

Da pigen så manden, løb hun straks væk fra stedet.

Manden beskrives som cirka 40-50 år, kort mellemblond hår og iført brun t-shirt.

Holbæk har i år været plaget af en serie-blotter, der fem gange har blottet sig i Knudskovparken, og selvom der ikke definitivt er noget, der kobler tirsdagens blotter til de andre tilfælde, så siger Midt- og Vestsjællands Politi, at sammenhængen naturligvis bliver undersøgt.

Lokalpolitiet vil meget gerne høre fra vidner på telefon 114.

Tip os Har du et godt tip?