Blokader ophævet

Foto: TV ØST

Politiets besked til chaufførerne om, at de ville blive registreret og risikerer et retlig efterspil, fik dem til at ophæve blokaderne mandag aften.

Truslen om et retlig efterspil fik mandag aften chaufførblokaderne landet over til at smuldre. Flere steder opgav de utilfredse chauffører, der siden søndag har blokeret godstrafikken på trafikknudepunkter landet over, deres protest mod de skærpede sanktioner i køre-hvile-tids-reglerne.

Det var på instruks fra Rigspolitiet, at lokale betjente informerede chaufførerne om, at de og deres lastbiler ville blive noteret med henblik på strafforfølgning.

Meldingen kom samtidig med, at såvel fagforbund som arbejdsgivere på transportområdet havde taget skarp afstand fra aktionen og efter et hastemøde i Justitsministeriet mandag eftermiddag fælles havde opfordret chaufførerne til at ophæve blokaderne hurtigst muligt.

Samme appel kom fra justitsminister Lene Espersen (K), der erklærede sig uforstående over for aktionerne.

Og først på aftenen blev blokaden ved både Storebæltsbroen og Øresundsbroen ophævet. Også i Rødby Havn, Kalundborg og Grenaa fik politiets melding om, at betjente ville registrere lastbilerne, chaufførerne på andre tanker.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App