Blog: Afslapning og social hygge

Så er det blevet blogtid igen. Siden sidst jeg bloggede er vi nu gået på vinterpause. Vinterpausen byder på et særligt træningsprogram. Læs mere om det her.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fra denne uge af - uge 50- har vi altså i Næstved Boldklub taget hul på den første ferieuge. For mit vedkommende har ugen stået på arbejde og afslapning, når jeg så har fået fri.

I denne første uge af min ferie har jeg ærlig talt ikke lavet nogle fysiske udskejelser overhoved. Jeg tror det er vigtigt for kroppen lige at få en uges fri, efter en sæson hvor man har presset kroppen til det yderste igen og igen. Dog har jeg fået et program af min fysioterapeut som indeholder flere smidighedsøvelser samt nogle styrkende øvelser for min ryg og lysken specielt.

Igennem den forgangne sæson har jeg flere gange oplevet småproblemer i disse områder, og derfor er jeg allerede nu i gang med at forebygge disse problemer skal genopstå i den kommende sæson.

Dog kan jeg ikke nøjes med disse smidighedsøvelser indtil d. 7 januar, når vi starter op igen. Fra næste uge af starter jeg med lidt løb igen, samt noget styrketræning. Så helt ferie bliver der ikke, men jo bedre forberedt jeg er til sæsonopstarten jo nemmere bliver det forhåbentlig for mig at komme i gang igen.

Generelt har alle fået nogle programmer til vinterpausen her. Hvorvidt de bliver fulgt er så op til den enkelte. For mit vedkommende må jeg nok indrømme at det ikke bliver fulgt til punkt og prikke, men jeg skal nok sørge for at holde mig i gang og få lavet alle de nødvendige ting.

Når nu fodboldsæsonen så ikke står på, er det vigtigt at få plejet nogle af de ting man ikke kan når sæsonen er i gang. Derfor nyder jeg også at have mere tid til venner, kæreste og familie i denne periode. Og så er det selvfølgelig rart man ikke behøver ligge i sin seng hver lørdag aften kl. 22  Så jeg ser frem til at nyde julemåneden her sammen med alle dem jeg holder af, dog ikke uden træning!

Med disse ord, de bedste julehilsner
Rasmus Mathiesen


Nyhedsoverblik