Bleibach dybt skuffet efter semifinale

Kajakroeren Kasper Bleibach fra Maribo havde ikke selv nogen forklaring på, hvorfor han ikke roede hurtigere i sin semifinale på 500-meter-distancen ved OL.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den danske kajakroer Kasper Bleibach måtte i sit semifinaleheat således nøjes med en sjetteplads i tiden 1.45,418 minutter, og det var ikke nok til at kvalificere ham til finalen, da kun de tre bedste gik videre.

Godt nok var forholdene en smule triste med gråvejr, småregn og en smule modvind, men de var som sådan perfekte for bomstærke Kasper Bleibach, da han skulle ro semifinale i 500-meter enerkajak.

Trods en god start gik danskeren imidlertid helt i stå på de sidste 250 meter og endte på sjettepladsen i heatet, tre sekunder fra en finaleplads.

- Jeg fatter det stadig ikke. Jeg har aldrig roet bedre end op til det her, og alligevel har jeg åbenbart ikke mere at skyde med. Det er hverken nerver eller noget som helst andet. Jeg er dybt, dybt skuffet, lød det fra den forsvarende europamester, da han som den sidste af de ni semifinaledeltagere stillede op til interview.

Danskeren lagde ud med at tyvstarte sammen med den franske deltager, men det så efterfølgende ud til, at nerverne var lagt væk. Bleibach var halvvejs i løbet på en tredjeplads, men gik altså helt ned til sidst.

/ritzau/


Nyhedsoverblik