Blandede erfaringer med TETRA-net

Foto: TV ØST

Vordingborg Kommune og Beredskabscenter Sjælland er positive, mens Lolland Brandvæsen er lidt mindre begejstrede over radionettet "SINE" som TETRA-nettet kaldes rundt omkring.

-Vi har god radiodækning i langt det meste af vores område, siger Beredskabsmester Brian Larsen  fra Vordingborg Brandvæsen.

I DR dokumentaren ”Alarm 112 – er der nogen? blev der rejst kritik af Gentofte Brandvæsens brug af Tetra-nettet, men rundt om på Sjælland og Lolland er der andre mere posititve erfaringer.

I Beredskabscenter Sjælland, der har været udsendt til assistance for blandt andet Politi og Brandvæsen 125 gange i 2009, er der overvejende positive meldinger.

- Radiodelen er vi utrolig tilfredse med, siger chef for beredskabs- og sekretariatafdelingen Lars Schou.

På Lolland har man testet SINE-nettet siden årsskiftet 2007, og her er der lidt mindre begejstring.

- Der er meget fladt hernede, og vi kan derfor altid få fat i de enkelte biler. Men der terminalen er ikke særlig brandmandsvenlig, siger Brandmester Leon Jensen.

- Man kan ikke bruge terminalen med store brandmandshansker på, og derfor bruger vi ikke systemet så meget. Derudover er der en forsinkelse på ca. halvandet sekund, fra man trykker på knappen, til man har forbindelse med f.eks. en røgdykker, og det kan være problematisk, hvis eksempelsvis en skorsten er ved at kollapse, siger Brandmester Leon Jensen.

På Lolland har man "testet SINE- nettet siden 2007, men man bruger stadig kun nettet ca. 30 procent af tiden. Resten af tiden bruger man det gamle system fortæller Brandmester Leon Jensen.

Både Brian Larsen og Lars Schou peger på at den bedre dækning i SINE-nettet hænger sammen med, at der nu er flere master rundt omkring i forhold til i 2006, hvor Gentofte Brandvæsen oplevede massive kommunikationsproblemer med nettet.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App